Så vidt vides er der ikke nogle af udbyderne af mobilt bredbånd i Danmark, der tilbyder ubegrænset datatrafik på det mobile netværk (uden fair use policy) – men der kan være stor forskel på hvordan du bliver takseret såfremt du overskridet din datagrænse og dermed dit maksimale månedlige forbrug af data.
Nogle udbydere takserer dig efterfølgende per mb og nogle nedsætter din hastighed såfremt du overskrider dit forbrug.
Hvorfor er der en øvre grænse for dataforbrug?
Udbyderne betaler for den trafik, der genereres på internettet, hvorfor de har svært ved at tilbyde ubegrænset download.
Samtidig er der en begrænset kapacitet, som man til dels forsøger at styre ved at sætte forbrugsgrænser på. Sidst men ikke mindst skal der huskes på at produkterne skal jo markedsføres på en måde, så der er en opsalgsmulighed for teleselskaberne, for at få dig til at tage den dyreste løsning.
Hvad sker der hvis jeg overskrider forbrugsgrænsen?
Hos langt de fleste udbydere hvor du har et fast månedligt abonnement, bliver hastigheden blot sat ned den pågældene måned, indtil den nye måned starter og du nulstilles.
Det gælder de faste abonnementer hos Oister, CBB og TDC.
Hos f.eks. Lebara fornys din pakke dog automatisk til en pakke af samme størrelse som du i forvejen har. Jeg synes det er en god løsning, da du så ikke bliver takseret dyrt pr. mb eller får nedsat din hastighed, men det kan betyde at har du f.eks. den mindste pakke på 5GB og lige pludselig bruger 50GB, så bliver du altså fakturerer 10 x 19 kroner (og bare rolig du bliver adviseret om fornyelse på mail).
Det er en rigtig god idé at du læser betingelserne for mobilt bredbånd hos din udbyder for at se om det samme er gældende for dig og dit abonnement.
Klik her for at se de udbydere vi anbefaler på mobilt bredbånd
0 kommentarer