Hvad er en router? – Læs inden du køber din egen…

Hvad er en router?

En router er en “kasse”, der sørger for at der er  forbindelse mellem centralen der giver dig internet og den enhed du gerne vil have på internettet.

Via én af portene på din router tilslutter du routeren til et stik i hjemmet (typisk telefonstik, fiberstik eller kabel-tv stik) og via wifi eller kabel tilslutter du eksempelvis den computer/smarphone du gerne vil have på internettet.

Har jeg brug for en router?

I langt de fleste tilfælde stiller internetudbyderen du har valgt en router til rådighed for dig, der er konfigurerer til at virke så snart du pakker den ud. 

Der hvor du kan have behov for en router er hvis du føler den eksisterende ikke lever op til dine krav, eller hvis du f.eks. er med i en antenneforening, hvor du selv skal have dit eget udstyr. 

Hvad kan en router?

Routeren sørger for at de handlinger du udfører på din pc bliver omsat til et sprog, der kan forstås på internettet – således at når du indtaster en web adresse i din internetbrowser ved den hvor og hvordan den skal spørge sig  frem og samtidig sendt dataen til din pc så det kan blive præsenteret for dig.

Styre trafikken

Den kan styre mængden af trafik og prioritere at eksempelvis telefoni, bestemte enheder eller andet har fortrinsret frem for andet trafik.

Ud over at styre trafikken kan den også give eller blokere adgang for applikationer. Opsætningen kan til dels være automatisk – men kan også sættes op manuelt.

Beskyttelse

En router sørger for at uvedkommende ikke har adgang til dit netværk. Den beskytter dine enheder mod hackere.

Fordele internettet

Som udgangspunkt får du kun adgang til at tilslutte én enhed til internettet når du køber internet gennem en dansk internetudbyder.

Den router som du får med bliver som hovedregel denne ene enhed, der så kan fordele adgangen til flere enheder.

Sikrer en unik adresse

På samme måde som vi har fysiske adresser til levering af fysisk post – giver routeren også de enheder der bliver tilsluttet til den en “unik” adresse. Den er dog ikke mere unik end at når enheden ikke længere bruges på routeren – kan den blive tildelt til en anden enhed.

Forskellen på et modem og en router

Før i tiden var det ofte at internetudbyderne leveret et modem frem for en router. Basalt set giver de dig begge adgang til internettet – men routeren er meget mere avanceret og det er næsten et krav at hvis du kun får et modem fra din internetudbyder – at du tilslutter en router til dit modem.

Hvad er wifi?

Wifi eller wi-fi er trådløst internet. Jeg kender ikke til nogle udbydere, der ikke leverer en router med wifi.

Lidt om standarder for trådløst internet (wifi)

Som udgangspunkt er det ikke noget du skal bekymre dig om da alle enheder vil virke på de trådløse router, der sælges fra internetudbyderne.

Den hurtigste standard i dag hedder AX standarden (802.11ax). I praksis er AC standarden dog mest udbredt og giver en teoretisk hastighed på op til 1300 Mbps (mbit). I praksis skal du forvente noget mindre, da hastigheden påvirkes af afstanden til routeren. Så har du f.eks. en fiber forbindelse med 1.000 mbit internet, så kan du kun regne med at udbytte den fulde hastighed på kablet netværk.

Bedste trådløse router fra internetudbyderen

Jeg har ikke testet alle trådløse routere, men ud fra udbyderne Kviknet og Jetnet og Fastspeed anvender de f.eks. begge Sagem Fast 3890V3, der er kåret bedst i test af Force Technology. 

Bedste trådløse router du selv køber

Vælger du selv at købe en router vil jeg anbefale du køber en, der benytter den nyeste standard på markedet AC  eller AX.

Den mest populære er: ASUS RT-AX58U

Relaterede Artikler…

Det mest stabile bredbånd

Det mest stabile bredbånd

I en tid hvor hjemmearbejde, streaming samt gaming er blevet en central del af vores hverdag, er et stabilt og pålideligt bredbånd vigtigere end nogensinde før. Men hvad gør egentlig en internetforbindelse stabil? Og: Hvordan vælger du den mest pålidelige løsning til...

Telmore mobilt bredbånd anmeldelse

Telmore mobilt bredbånd anmeldelse

Hvis du overvejer Telmore mobilt bredbånd,  får du adgang til et af Danmarks bedste og mest stabile netværk via TDC. Du kan vælge mellem flere pakker med 4G-hastigheder op til 71 Mbit/s, og 5G hastighed op til 1.000 Mbit/s. Prisen ligger i midter segmentet, især når...

Kviknet alternativer

Kviknet alternativer

Dit Netflix abonnement stiger, og din tv-pakke stiger.   Og nu stiger prisen også for dit internet - i hvert fald hvis du er kunde hos Kviknet.  Kan du leve med prisstigningen?  Vi har efterhånden vænnet os til det - og det er ikke udsædvanligt at se...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *