Fullrate TV anmeldelse – STOR test!

Fullrate revolutioneret tv-markedet med deres tv via bredbånd i 2011. Her i 2018 er teknologien kommet til flere centraler og produktet er modnet! For 199 kr. om måneden får du adgang til hele 33 kvalitets kanaler.  Her får du guiden direkte fra bestilling til hvad du egentlig får sendt hjem til dig samt hvordan du installerer din TV-løsning. Sidst men ikke mindst – det væsentlige – hvordan er det så?

TV-boks samt fjernbetjening

 

Trin 1 – Bestilling af Fullrate TV

Der er 2 muligheder for bestilling – enten som eksisterende kunde på bredbånd, eller som helt ny kunde. Hvis du allerede har en anden internetudbyder i forvejen behøves du ikke tøve med at bestille da de i langt de fleste tilfælde ordner opsigelse automatisk for dig med din eksisterende leverandør.

Trin 2 – Beskeder undervejs

Du vil efter din bestilling modtage en række sms angående at din pakke er blevet sendt og at der er ny post til dig fra Fullrate på din e-mail. Det væsentlige her er e-mailen, da der i denne fremgår etableringsdatoen for dit fullrate tv (samt eventuelt bredbånd). Du får altså løbende beskeder om forløbet fra bestilling til levering – fantastisk service som du ikke betaler yderligere for.

Trin 3 – Du modtager din pakke med TV-boksen.

Det spændende her er naturligvis indholdet af kassen. Inden i finder du en bruger/installationsvejledning, selve boksen (STB-2313), 2 netværkskabler – et kort – et langt, HDMI kabel, SCART kabel, strømforsyning, fjernbetjening og batterier, samt en IR extender.

hvad får man med?

 

Trin 4 – Installation

Det er ekstremt simpelt at installere. Sæt HDMI kabel fra boksen til dit TV, forbind netværkskablet til port 4 i din router og tilslut strømmen. Se evt. billedet nedenfor:

tv boks tilslutning

Sørg for at boksen er koblet til port 4 i din router – se evt. nedenstående.

Fullrate trådløs router

Sæt derefter de medfølgende batterier i fjernbetjeningen – og du er stort set klar!

Fjernbetjening

 

Bag på TV-boksen sidder der en tænd/sluk knap. Sørg for at denne trykkes ind hvorefter systemet starter. Sæt dit TV til at vise billede via HDMI indgangen hvorefter en serie af billeder dukker op.

Fullrate TV opdatering 1opdatering 1

Fullrate TV opdatering 3opdatering 4

 

Du skal ikke tage dig af at den starter med at vise billedet som var det TDC, det skifter efter en opdatering som den klarer automatisk til Fullrate. Denne opdatering kører pt. 2 gange – og tager måske sammenlagt en ½ times tid. Undervejs vil boksen genstarte og det vil være nødvendigt at klikke på OK knappen af og til. Efter den sidste genstart er kanalerne automatisk installeret og sorteret i en nogenlunde logisk rækkefølge.

De 33 kanaler er: DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ramasjang, DR Ultra, TV2, TV2 NEWS, TV2 zulu, TV2 regional tv, Kanal 4, Kanal 5, Kanal 6, TLC, TV3, TV3 Puls, TV4, Eurosport, Eurosport 2, Discovery Channel, Animal Planet, Cartoon Network, ID, ARD, Regional TV, DR SYN, og Folketing TV.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse af løsningen

Fullrate leverer 4 forskellige løsninger. Deres favorit løsning og én rigtig fornuftig kanalpakke med 33 kanaler – er denne, der er testet.

Det væsentlige er jo naturligvis hvordan oplevelsen efter installationen er – og her skuffer den ikke. Kanalskifte fungerer lynhurtigt (som i de gamle billedrørs TV dage), og du får en række smarte funktioner, der fungerer væsentligt bedre end de indbyggede systemer på dagens fladskærme. Tekst TV fungerer derfor meget hurtigt, med mulighed for sort eller gennemsigtig baggrund, TV Guiden kommer med det samme og der skal ikke bruges tid på at opdatere før du kan se hvad der kommer på alle kanaler både nu og frem i tiden. Der er desuden en smart info knap, der giver dig oplysninger om det eksisterende program.

info knap

En rigtig fed feature er Picture in Picture (PIP) funktionen, der giver dig mulighed for at se den kanal du er på, samtidig med at du i et lille hjørne af skærmen kan se hvad, der er på de andre kanaler og har en beskrivelse af sluttidspunkt og hvilket program det er i højre side.

Picture-in-Picture_PIP funktion

I menuen har du mulighed for en række forskellige indstillinger – langt de fleste er ikke synderligt interessante, men du har dog mulighed for at sortere kanaler og lave en favoritliste med kanaler.

Kanal Indstillingerfavoritkanaler

 

 

 

Hastighedspåvirkningen ved brug af TV er ikke stor. Man mærker det som udgangspunkt ikke – og det er kun ved at tage en hastighedstest at man kan se at der rent faktisk er en forskel. I testen her bliver der således trukket ca. 2.5 mbit til TV i download, og stort set intet i upload.

Hastighed 10 mbit før TVHastighed 10 mbit med TV tændt

 

 

 

 

 

 

 

 

Du har mulighed for at leje film direkte fra fjernbetjeningen ved at klikke på FILM knappen. Under anmeldelsen er denne funktion dog ikke afprøvet.

Læs mere om Fullrate her

 

 

 

Konklusion Fullrate TV

Alt i alt får du rigtig meget for kun 199 kr. om måneden – man får fornemmelsen af et produkt, der spiller. Dette er især mht. til betjening – kanalskift, der foregår lynhurtigt, tv guide, der opdaterer hurtigt og en fed PIP funktion.

 Det gode:

–          SMS Beskeder ved levering og eventuelle fejl – så man ved hele tiden hvad, der foregår

–          Lynhurtig kanalskift

–          Hurtig tekst-tv

–          Hurtig TV-Guide og direkte adgang til program informationstast

–          Lækker Picture in Picture funktion

–          Billigt i forhold til konkurrenter som Yousee, Telia, Canal Digital, Viasat og Boxer

–          Alle menuer, vejledning og fjernbetjening er på dansk

 

De små irritationsmomenter / Værd at vide:

–          Selv om du kan ordne langt de fleste funktioner på fjernbetjeningen til boksen, skal du stadig tænde / slukke dit TV på den fjernbetjening du fik med dit fjernsyn.

–          Tekst TV tager nogle gange et par sekunder for at starte op fra du har trykket på knappen for tekst-tv

–          Når man skifter kanal bliver ”informationslinjen” om hvad det er for et program lidt for længe i forhold til min smag – man kan ikke umiddelbart justere dette.

–          Du kan som udgangspunkt kun have ét TV på – ellers skal du have en boks pr. tv, der så dog kun koster 59 kr. pr. måned

–          Billede kvaliteten er god, men sammenlignet med digital tv (DVB-T) er billedet ikke helt ligeså roligt.

Besøg Fullrate her!

Relaterede Artikler…

Kviknet alternativer

Kviknet alternativer

Dit Netflix abonnement stiger, og din tv-pakke stiger. Og nu stiger prisen også for dit internet - i hvert fald hvis du er kunde hos Kviknet.  Kan du leve med prisstigningen?  Vi har efterhånden vænnet os til det - og det er ikke udsædvanligt at se prisstigninger på...

Hvilket selskab er bedst?

Der findes ikke et entydigt svar på hvilket selskab, der er bedst til bredbånd. Det selskab, der er rigtigt for én er ikke rigtigt for den anden. Generelt set kan alle selskaber/udbydere i Danmark levere et funktionelt produkt. Vi hos internet-bredbånd.dk har samlet...

Erstatte fastnet bredbånd med 4G eller 5G?

Erstatte fastnet bredbånd med 4G eller 5G?

4G og 5G har nu været på det danske marked et godt stykke tid. Der reklameres med heftige up- og download hastigheder og i løbet af 2023 er datapakke størrelserne begyndt at være fornuftige til langt de fleste mennesker – inklusiv mig selv. Alligevel er jeg...

31 Kommentarer

  1. admin

    Tak for feedback – det gør det noget lettere at man kan nøjes med én fjernbetjening 🙂

    Svar
  2. Pablo

    Jeg skifter snart fra Yousee til FullRate …Jeg ønsker dog, at være istand til at kunne optage tv, så mit spørgsmål er:

    1. Hvilken anden boks skal jeg købe og bruge sammen med FullRate boksen eller alene for at opnå dette?

    2. Med en anden boks vil man så også kunne sende tv signaler videre via fx. normal antenne kabel til et andet tv? og dermed eliminere behovet for endnu en FullRate boks…?

    Svar
  3. admin

    Hej Pablo,

    1. Du kan købe enhver form for optager, der kan optage via et HDMI eller SCART signal. Det kan f.eks. være en gammel videomaskine eller en DVD/harddisk optager.

    2. Ja – du vil have mulighed for at sende signalet til en TV modulator. Denne modulator konverterer signalet til almindeligt antennesignal. Derved kan du få det samme signal ud på alle fjernsyn. Dog vil du ikke kunne se kanaler uafhængigt af hinanden.

    Svar
  4. toughdeep

    i am not able to watch any channels, want to know how to scan channels here, such as bitrate, modulation, network ID and frequency settings.
    can some one please manage time for me to set, so that i can make use of it.
    thanks.

    Svar
  5. admin

    The channels should be loaded when you start the box. Are you trying to configure the box from Fullrate or your television?

    Svar
  6. bo belvedere

    Jeg har lige bestilt Fullrate TV. Jeg har en kommentar og et spørgsmål:

    Kommentaren. Ifølge Fullrate skulle det være muligt at optage via USB porten til en ekstern harddisk eller flashdisk. Har ikke prøvet det, da jeg først får udstyret i dag.

    Spørgsmålet. Er det ikke muligt at se Fullrate TV på en pc uden at skulle købe en ekstra boks?

    Svar
  7. admin

    Jeg har desværre ikke løsningen længere – det kan være de har opdateret boksen, således at det er muligt at optage via USB – jeg har dog ikke kunne finde noget om det på fullrates side – Derfor må det være et ubekræftet rygte indtil videre. Du kan optage via SCART / HDMI porten – men vend endelig tilbage hertil såfremt optagelse via USB porten er blevet mulig.

    Mht. spørgsmålet – så er der ikke hos fullrate mulighed for tv uden om boksen – der skal du over på yousee’s løsning (yousee web-tv) i stedet

    Svar
  8. Anders Marc Jørgensen

    Ved denne her løsning så behøver man vel heller ikke en boks efter 2012? Har et ældre plasma tv uden mpeg4, hvis jeg benytter denne her boks bliver der vel intet problem med at modtage kanalerne?

    Svar
  9. admin

    Nej – du behøver ikke andre bokse en den fra Fullrate efter 2012. Du vil derfor kunne modtage de kanaler, der er i Fullrates programudbud (forventes bl.a. at indeholde tv2 frmadrettet)

    Svar
  10. Jacob Larsen

    Meget vigtig detalje der mangler fra anmeldelsen: Hvilke af de 22 kanaler streames i HD?

    Svar
  11. admin

    Det kan du have ret i. Leder man efter høj kvalitets HD kanaler skal man kigge andetsteds. PT. er der så vidt jeg ved _ingen_ kanaler der vises i High Definition. Det skal vælges pga. de hurtige kanalskift, fed tv-guide og Picture-In-Picture funktion

    Svar
  12. Rasmus

    Super fin anmeldelse, tak for det!

    Et enkelt spørgsmål du måske kan svare på – hvordan med tv2 regionerne? Modtager alle som udgangspunkt tv2 lorry, eller er det regionalt tilpasset så jeg f.eks. vil modtage tv2 nord? Har netop bestilt fullrate tv, men det slog mig lige.

    Svar
  13. admin

    Der må jeg være dig svar skyldig. Jeg vil gætte på at tv2 er regionalt tilpasset i og med deres kanal oversigt tilbyder “regional tv” – men er ikke sikker.

    Svar
  14. Rasmus

    Har nu modtaget Fullrate TV, og kan bekræfte at det er ens lokale TV2 man modtager, og oven i hatten, har jeg P4 Nordjylland på kanallisten – fornemt.

    Ang. fjernbetjening, vil jeg gøre dig opmærksom på at du kan kode den, så du kan styre de mest gængse funktioner på dit tv – tænd/sluk/lyd/kanalskift, så du kun behøver en fjernbetjening – skide smart!

    Svar
  15. John

    Virker FullRate TV med et gammeldags TV med billedrør, hvor der kun er antennestik og Scart-stik (jeg bruger p.t. en Mpeg4-boks og antenne)?

    Svar
  16. admin

    Ja – det gør den. Der er Scart udgang på boksen som du kan sætte til dit billedrørs TV.

    Svar
  17. Jørgen

    Jeg overvejer kraftigt, at skifte min fiberforbindelse ud med Fullrate’s løsning pga. af muligheden for tv-pakker til en relativ lav pris, men har ikke kunnet finde nogle steder på nettet, hvor det fremgår om man f.eks. kan spille online spil uden “lag” samtidig med, at der benyttes ét tv! Jeg kan se ud fra testen, at der er god båndbredde tilbage, selv med ét tændt, men hvad med sådan noget som ping og latency – har du/I testet det?

    Svar
  18. admin

    Hej Jørgen,
    Nej – jeg har desværre ikke testet tv i kombination med gaming. Jeg ved fullrate kan sætte en såkaldt “gamerprofil” på linjen og jeg vil gætte på at siden tv’et primært sluger download og ikke upload hastighed at linjen ikke påvirkes nævneværdigt i forhold til ping/latency.

    Svar
  19. Jørgen

    Hej Admin,

    Tak for svaret. Fullrate’s support oplyser selv, at TV’et benytter sin egen port og går uden om den resterende del af routeren, hvorfor det ikke burde påvirke internetdelen. TV’et skulle i øvrigt kun trække omkring 4 mbit de første 7 sekunder efter kanalskifte, hvorefter forbruget skulle falde til ca. 2,5 mbit.

    Vedr. gamerprofilen oplyser supporten til gengæld, at det kan give pixeleringsfejl på TV-delen.

    Mvh.

    Jørgen

    Svar
  20. admin

    Hvis de kan styre QoS godt i den eksisterende router – burde det heller ikke påvirke væsentligt. Jeg har faktisk ikke tjekket hvor mange mbit der trækkes ved kanalskift – så tak for oplysningen. De 2.5mbit passer overens med det jeg har målt med et fald fra 8.73mbit til 6.27mbit.

    Svar
  21. Christian

    Jeg bruger TDC hometrio idag men overvejer at skifte pga prisen. Hvordan er brugerfladen? Er den magen til TDC’s og er den hurtig? En anden ting, er programoversigten overskuelig og hvordan er hastigheden?

    På forhånd tak

    Svar
  22. admin

    Jeg har desværre ikke prøvet grænsefladen fra TDC men den starter op med et TDC logo – så mon ikke de er ret ens. Hastigheden er høj og jeg synes programoversigten er overskuelig. Bemærk at du formentlig ikke kan optage som du kan med TDC

    Svar
  23. Anders Hoca-Nielsen

    Skal man have fullrate boks for at se DR’s gratis kanaler. DR1, ramasjang osv. ???

    Svar
  24. admin

    Ja – hvis du gerne vil se dem via fullrate. Ellers kan du se DR kanalerne gratis via almindelig antenne.

    Svar
  25. Rocky

    Kan det passe at billedet ikke er ligeså flot, i forhold til F.eks. Yousee? Jeg synes det er lidt sløret, på trods af at der står at det bliver afspillet i 1080i. Og kan man ikke gøre noget ved det?

    Svar
  26. admin

    Ja – Fullrate sender desværre ikke ud i HD kvalitet. Pakkesammensætningen er der intet i vejen med – men de bør oppe sig på billedekvaliteten…

    Svar
  27. Falko

    Hej fullrate mht optage tv
    Kan se boksen er nøjagtig magen til den jeg havde ved TDC og det samme gælder fjernbetjeningen
    Hvorfor kan man så ikke optage med jeres udstyr på forhånd tak

    Svar
  28. Frederik

    Tak for guiden. lige bestill fullrate tv så glæder mig til at prøve det.

    kunne være dejlig med en test på det her i 2016.

    Svar
  29. karsten

    Hejsa,

    Der står kabel skal port 4 – er det et krav?

    Jeg har et kablet netværk i hele huset (til internet) – og det kunne være rart det samme net kan bruges – dvs. samme setup som i internet (subnet osv.) Har i erfaring med det?

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

UBEGRÆNSET HASTIGHED OP TIL 1000 MBIT!

Hiper logo
nedkanp
  • Billigt
  • Trådløs Router
  • Trustscore 4.6 / 5
x